Jeg gik på symfoniens vej krydser livets flod hvor min hjertet slår i unison, tusind håber på morgen, ved daggry så jeg igen, jeg stødte på dette smuk væsen, der var min hustrus kone liv, min lykke falmede da hun var del, min samvittighed spiller tricks på mig genoplive disse kraftfulde følelser men min underbevidsthed minder mig om at bestille hans skæbnesvangre afgang, min sjæl blev brudt af sin egoistiske sjæl vil gerne forlade hende men hun holder ved med at drømme om hende, ond duel vil ende ved at tage min sorg for at erstatte den med en ny skæbne hvor jeg vil nå min Nirvana .