|
Charles VAN LERBERGHE (1861-1907)
Græsset er blødt og dybt
Græsset er blødt og dybt Under de hængende grene, Tung med frugt og hvide blomster; Tung er den berusende duft, Og sød er skyggen. Vi lå der; En døv søvn løber gennem blodet.
Og grenene sænkes og bøjes, Og kærtegne dig med lange børster, Kærtegne dig og løfte dig op Jorden blødt; Og træet tager dig i sine stærke arme, Det glade og dirrende træ Som skinner i lyset.
Den omfavner dig og vugger dig i luften, Og vi er ham, vi er hans saft, Dens frugtbare styrke, og man gyser I dens fremkommende blomster og dens frugter, I sine tusinder af lyse blade; Vi trækker vejret i dens ånde, vi balsamerer jorden.
Og vi vågner op som en frugt, der falder, En tung, vermilion frugt, I det dybe græs,
|